Besættende, islandske Karitas.
DOF Holbæk – Kulturelt Oplysningsforbund arrangerer en studiekreds i Kristin Marja Baldursdóttirs to bøger om den besættende, islandske KARITAS: ”Karitas – uden titel” og ”Karitas -kaos på lærred”.
I en studiekreds vil bøgerne blive gennemgået og drøftet med udgangspunkt i – ikke blot hovedpersonen Karitas - men i mange af de øvrige personer, ikke mindst kvinderne, der befolker det betagende Sagaland. I forbindelse med gennemgangen vil brudstykker af Islands kulturhistorie - især de vigtigste områder, som vi præsenteres for i ”Karitas - uden titel” og i ”Karitas- kaos på lærred” - blive omtalt.
DOF Holbæk ved Else Vig Jensen og Birgitte Steen arrangerer en rejse ”I Karitas´ fodspor” rundt i Island med bl.a. besøg på Snæfellsnes, i Erik den Rødes dal Haukadalur i Vestisland og i Borgarfjördur Eystra beliggende i Østfjordene, hvor Karitas boede i en årrække i det helt fantastiske, smukke område og fiskerleje Bakkagerði. Öræfi, Pjórsársdálur, Landmannalaugur og byen Eyrarbakki vil også blive besøgt på rejsen. Desuden vil vi forsøge at arrangere et møde med præsten i Bakkagerði og med forfatteren Kristin Marja Baldursdóttir under opholdet i Reykjavik.
"I Karitas fodspor" og Kunst-, Kultur- og naturrejse i midnatssolens skær rundt i Island, vil blive gennemført juni 2010. Min. 20 deltagere.
I forbindelse med rejsen til Island vil der blive arrangeret et orienteringsmøde, hvor rejsens indhold vil blive præsenteret.
Orienteringsmødet afholdes på Holbæk Bibliotek torsdag den 26. november kl. 19.15 til 22.00
Fri entré.
Ligeledes afholdes tre foredrag omhandlende bl.a. Islands historie, de unikke, islandske sagaer og Islands kulturliv. For rejsedeltagerne vil der blive arrangeret en praktisk rejseaften tæt på afrejsen
Studiekredsen afholdes
Torsdag, d. 24./9. 2009, hvor afsnit I i ”Karitas - uden titel” nærlæses og diskuteres.
torsdag, d. 22./10. 2009, afsnit II,
onsdag, d. 11./11. 2009, afsnit III og omtale af ”Karitas - kaos på lærred”.
Alle aftener fra kl. 19-21.
Sted: Holbæk Bibliotek.
Pris: 400 kr.
Studiekredsledere: Birgitte Steen og Else Vig Jensen

Rejs med til det smukke Island og oplev kunst,
kultur og natur i midnatssolens skær.

En unik variation af former og farver.
Tilmeld dig her
Yderligere oplysninger om turen gives ved henvendelse til
Birgitte Steen
59433603
E-mail: birgitte_steen@hotmail.com
Birgitte Steen vil være rejseleder på hele turen. Birgitte har i de sidste 12 år foretaget mere end 60 rejser rundt i Island. Hun har i tre år været dansk sprogkonsulent ved de islandske gymnasier og har i forbindelse hermed erhvervet sig stor indsigt i den islandske kultur og landets samfundsforhold.
Siden 1998 har Birgitte Steen arrangeret udvekslingsrejser mellem de to lande. På disse rejser har hun også været rejseleder. Desuden har hun været guide for de nordiske biskopper i forbindelse med Skálholt bispesædes 950 års jubilæum i 2006.
I 2008 og 2009 arrangerede Birgitte Steen en klassisk Islandsrejse, hvor hun også var rejseleder.