Rejs med til det smukke Island og oplev kunst, kultur og natur i midnatssolens skær.
En unik variation af former og farver.
Fra den 13. juni til den 20. juni 2008 (8 dage).

Turen til Island fra den 13. juni til den 20. juni 2008.
Pris: 15.900 kr.
Prisen inkluderer:
Bustransport fra Holbæk til Kastrup og fra Kastrup til Holbæk.
Flyrejse Kastrup – Island (Keflavik) tur – retur.
Et let måltid i flyet.
Lufthavnsskatter og rejsegarantifond.
Syv overnatninger i dobbeltværelser på mellemklassehoteller.
Halvpension: morgenmad og aftensmad, ekskl. drikkevarer.
Entreer og sejladsen i Jökulsárlon.
Dansktalende guide og skandinavisktalende chauffør.
Drikkepenge.
Prisen inkluderer ikke:
Sygdomsafbestillingsforsikring eller alm. rejseforsikring
Drikkevarer og frokost
Evt. andre udflugter end de i programmet nævnte.
Tillæg for eneværelse, pris herfor oplyses på forlangende.
Bindende tilmelding og betaling af depositum 2500 kr. senest den 27. februar 2008 på konto nr. 3208-3562396624. Husk venligst at anføre navn og telefonnummer i forbindelse med overførsel via netbank.
Restbeløbet 13400 kr. indbetales senest den 15. april 2008.
Praktiske oplysninger:
Påklædning: Vejret skifter meget hurtigt i Island. Det kan anbefales at med-bringe en vind- og vandtæt jakke, travesko eller støvler, indesko, (i Island går ingen ind i husene uden at skifte sko), tørklæde, hue/pandebånd, handsker, en varm sweater, lange, varme bukser, badetøj, håndklæde, sommerbluser og en vandflaske. Island har verdens bedste vand.
Valuta: Island er næsten et pengeløst samfund, da alle anvender kort. Det kan anbefales at veksle i Island.
Hav forsikringerne i orden.
Der ryges ikke indendørs i Island.
Der tages forbehold for ændringer i pris- og valutaforhold.
I forbindelse med rejsen, vil der blive afholdt tre forelæsninger over følgende emner:
- Islands vulkanske aktiviteter: Island ville aldrig have eksisteret, hvis ikke undersøiske vulkaner havde opbygget landet med materiale fra jordens indre.
- Islands historie fra Landnamstiden til i dag, herunder tiden under den norske og danske krone, monopolismen, frihedsbevægelsen og republik-kens historie.
- De islandske sagaer og tilbageleveringen af udvalgte håndskrifter.
Sagalitteraturen samt kultur- og erhvervslivet belyses gennem Islands historie. Islandske traditioner.
Tid og sted:
torsdag den 28. februar 2008,
onsdag den 5. marts 2008 og
torsdag den 13. marts 2008.
Alle dage kl. 19.30 – 22.00 på Holbæk Bibliotek, Nygade – lille foredragssal.
Møde vedr. praktiske rejseforberedelser vil blive afholdt, såfremt der er behov herfor. Rejsedeltagerne vil få besked om dato og tidspunkt.
Det kan anbefales at læse nogle sagaer inden afrejsen, f.eks. ”Egill Saga”, ”Laxdæla Saga”, ”Gunnlaug Ormstunges Saga” og ”Njals Saga”.
Jesse L. Byocks bog ”Island i Sagatiden. Samfund, magt og fejde” kan anbe-fales til belysning af Sagatiden.
Af nyere litteratur anbefales ”Salka Valka”, ”Islands Klokke” og ”Frie Mænd” af nobelpristageren Halldor Laxness, ”Karitas-uden titel” af Kristin Marja Baldursdottir, ”Fodspor på himlen”, ”Drømme på jorden” og Navnløse veje” af Einar Már Guðmundsson, ”Vindenes hjem” og ”Livets træ” af Bödvar Guðmundsson og ”Nordlys” af Einar Kárason.
Yderligere oplysninger om turen gives ved henvendelse til:
Birgitte Steen
5943 3603
E-mail: birgitte_steen@hotmail.com
Dansk Oplysning Forbund (DOF) i Holbæk står som arrangør af turen.
Birgitte Steen vil være rejseleder på hele turen. Birgitte har i de sidste 12 år foretaget mere end 40 rejser rundt i Island. Hun har i tre år været dansk sprogkonsulent ved de islandske gymnasier og har i forbindelse hermed erhvervet sig stor indsigt i de islandske kultur- og samfundsforhold. Svende-prøven som rejseleder var, da hun var guide for de nordiske biskopper i forbindelse med Skálholt bispesædes 950 års jubilæum i 2006.
Se vores rejseprogram eller download folderen i PDF format.